Historien bag EFT
Principperne bag EFT blev opdaget af dr. Roger Callahan, en klinisk psykolog med over 40 års erfaring. Han har viet sit liv til at finde måder hvorpå man kan kurere menneskers ubegrundede frygt, fobier og angst, fordi han selv har lidt under det siden sin barndom.
Som enhver sand opdagelsesrejsende søgte han i alle verdenshjørner, og kom endelig undervejrs med nogle teknikker som skulle vise sig at give genlyd verden over.
I den efterhånden meget omtalte historie som virkelig åbnede Callahans øjne, havde han en klient ved navn Mary. Mary led af en alvorlig fobi overfor vand. Hun kunne ikke holde ud bare at se på vand, og for hende var en tur i badekarret noget af det mest traumatiske hun kunne opleve, også hvis der kun var et par centimeters vandhøjde i karret.
Callahan havde arbejdet med Mary i 18 måneder. Alt var prøvet: alt inden for den almindelige psykologi, hypnose og flere andre tiltag. Mary var stadig dødsensangst for vand.
Under en af sessionerne bad Callahan (Callahan havde en vis viden om akupunktur) Mary om at banke blidt under sit ene øje. Det bad han hende om fordi hun fortalte ham at der var voldsomme spændinger i hendes mave, når de talte om det. Dette punkt er et vigtigt punkt indenfor akupunkturen, et mavemeridianpunkt, og frygten forsvandt bare, omgående. Marys frygt for vand er aldrig kommet igen, og behandlingen foregik for 16 år siden.
Dr. Callahan kaldte sin opdagelse for Tankefeltterapi (TFT). Hans begrundelse for navnet var at ”Tanker er relateret til energifelterne i kroppen, og ved at forandre dette energifelt ved at banke på meridianpunkter, kan man fjerne negative følelser/emotioner hurtigt og let.”
Callahan forfinede sin metode igennem lang tid, og i dag er TFT og dens forskellige grene (deriblandt EFT) udsat for seriøse videnskabelige studier, og har allerede opnået stor accept mange, mange steder.
TFTbehandlingerne er baseret på logaritmer som består af specifikke bankesekvenser for hvert problem (fobi har sin egen banke-rækkefølge, angst har sin egen rækkefølge o.s.v.) Det kan være svært at huske. Desuden er det sådan, at hvis en af logaritmerne ikke dur alligevel, skal man prøve nogle andre. Til sidst har man været alle punkter igennem alligevel. Så altså:
En af Callahans studerende, Gary Craig, en Stanford ingeniør, kom på den geniale idé blot at banke på alle punkterne ved ethvert problem. Der er kun 13 punkter, så det er let og hurtigt at tage dem alle sammen.
Desuden gav denne fremgangsmåde alle mennesker mulighed for at bruge metoden og det er Gary Craigs fornemste intention med denne selvhjælpsmetode.
Gary Craig kaldte sin strømlinede udgave for EFT- Emotional Freedom Techniques.
Du kan evt. anskaffe dig den eller de video-cd’er jeg har lavet om EFT og på den måde lære basismetoden på dansk. Kig under ”Shoppen”.